På trods af at være et af de mindre selskaber i Danmark, tilbyder Call Me dækning af stort set hele landets befolkning, uanset hvor de befinder sig. Dette skyldes, at de gør brug af Telias netværk, der har slået sig sammen med Telenor. Netværket understøtter 3G, men befinder man sig udenfor disse zoner, slår netværket over til EDGE til dataforbrug. Takket være samarbejdet med Telia er der dog udsigt til 4G til ens mobile bredbånds netværk i fremtiden.
Som hos en del andre konkurrenter bærer ens netværkshastighed for mobilt bredbånd fra Call Me præg af, at jo dyrere et abonnement man vælger, jo hurtigere bliver ens hastighed og desto mere data har man tilgængeligt på månedligt basis. Selv med det dyreste abonnement får man dog stadig kun en af de mere langsomme hastigheder på markedet. Overskrider man sit månedlige forbrug, pålægges der ekstra udgift pr. MB, dog ikke i det dyreste abonnement, hvor ens hastighed til gengæld sættes ned til det mest basale i resten af ens regningsperiode. Derudover skal kunder bemærke, at de har adgang til adskillige rabatter hos Call Me, der kan bruges hos andre firmaer. Dette kan der tjekkes nærmere op på hos deres hjemmeside.
Har man planer om at bruge sit mobile bredbånd i udlandet, kan det desværre ikke lade sig gøre med Call Me. Dette skyldes, at priserne for dataforbrug ofte er så høje udenfor de danske grænser, at teleselskabet simpelthen har valgt at blokere for mobilt bredbånd i udlandet.
Ens abonnement kan betales via Betalingsservice, netbank eller girokort. Ulig mange andre teleselskaber har Call Me ingen bindingsperiode på abonnementer for mobilt bredbånd, men kører derimod udelukkende med 30 dages opsigelse.
Når man først har bestilt mobilt bredbånd hos Call Me, kan man forvente en leveringstid på under en uge.